Berøring, Nok! Del 1

Vi tager udgangspunkt i en case fra egen praksis, hvor vi har en dreng på 11 år, som har været udsat for massivt omsorgssvigt. Drengen kommer fra en familie, hvor forældrene ikke er sammen, han har boet ved dem begge på skift, begge forældre har diagnoser, heriblandt bipolar sindslidelse og borderline. Drengen har været i aflastning i 2 år inden han blev anbragt. 

Drengens adfærd har været svær at rumme for forældre og aflastningssted, drengen er beskrevet som særdeles udafreagerende. Han har siden hans ankomst til institutionen været meget søgende på fysisk berøring, heriblandt søgende på massage, tæt kontakt under kørsel, samt at sidde helt op af en, når han spiller Xbox.

Kollega 1.

Vi skal skabe relation og lære ham at kende som pædagogisk fagpersoner. Hvordan skal man give sin omsorg til et barn der er omsorgssvigtet og 'måske' misbrugt. Der er flere alarmklokker der ringer, når et ungt barn der ikke er teenager i nu, vil have massage, sidder op af pædagogiske personale eller næsten gravler ind i dem, når muligheden er der. Vi skal selvfølgelig give barnet omsorg , som vi er forpligtet til ifølge voksenansvar §3. Men kan skal vi give massage i et barns seng, skal vi give krammer når x vil have det, Når vi ikke kender graden af omsorgssvigten. Skal man sætte bestemte rammer op for barnet!
  
Kollega 2.
Som Pædagog observere jeg et barn der søger kontakten ved at gerne vil sidde tæt op ad pædagogen og gerne have trykmassage og tegnes på ryggen. Barnet vil gerne ligge sit hoved op ad ens skulder arm mens han ser noget på hans iphone. Som Pædagog er jeg bevidst om at anerkende ham i hans behov men også bevidst om at ikke afvise ham. Barnet har ingen grænser og søger kontakten uden grænser. Som Pædagog er det nødvendigt at have en relation for at kunne arbejde med barnet og være autentisk i relationen men stadig være tydelig og sætte grænser. Så Pædagogen kan tilegne sig en viden omkring barnet der er omsorgsvigtet, barnet har også en ADHD diagnose. Men som Pædagog er jeg også bevidst om de 3 ppp(privat, personlig, professionel).

Vi ser to positioner som to kollegaer har, dette kan afspejle en hel personalegruppe ift. tilgang til drengen.

Hvad gør vi som pædagoger for at beskytte os selv og vores kollegaer, når fysisk berøring/nærhed og omsorg er en del af vores arbejdsopgaver.

Hvor går ens egen grænse?

Er det okay, hvis en kollega siger fra overfor fysik berøring?