1 / 1
I forbindelse med et oplæg omkring Bent Madsens inklusion og eksklusion, hvor vi fortalte omkring dannelsesprocessor med udgangspunkt i George H. Meads identitetsdannelser og Goffmans teori om individets dramatisering af sig selv i hverdagslivet, fik klassen mulighed for at komme med kommentarer.
Vi har en vinkel ud fra casen at den type berøring, den unge søger, skyldes et omsorgssvigt. Vi vil derfor bruge den diskussion vi havde i klassen efterfølgende.
Klassens diskussion har været meget fokuseret på begrebet ”normalt” og også forsøgt at opsætte en normativ ramme for et omsorgssvigt. Det følger præcis kollega 1 og 2’s udsagn, som nævnt tidligere.
Vi har diskuteret meget i gruppen om man kan opsætte en normativ ramme for berøring, og hvis man kan, i hvilken kontekst skal det foregå i. Ligeledes er der også noget om personlige grænser for pædagogen i praksis. Hvordan kan disse grænser have indflydelse på den ramme, som man forsøger opstille?
Ift. begrebet normalt, så tyder det på at der er en umiddelbar holdning til at gøre emnet til noget der skal være “normalt”. Hvad er normalt i denne kontekst? Er berøring normalt? Er omsorgssvigt normalt? Er det at være normal normalt? Alle disse spørgsmål gør at de vi stadig undrer os...
